Hvad er forskellen mellem kulstofemissioner og drivhusgasemissioner

„Kulstofemissioner“ henviser kun til CO2-emissioner, mens „drivhusgasemissioner“ henviser til en lang række gasemissioner med forskelligt globalt opvarmningspotentiale, herunder også CO2.

Der er 24 indekserede drivhusgasser (Greenhouse gases - GHG'er) i atmosfæren, som forårsager drivhuseffekten. De gasser, der har størst indvirkning på den globale opvarmning, er kuldioxid, metan og nitrogenoxid. Disse gassers potentiale for global opvarmning varierer meget, hvilket betyder, at for den samme mængde udledning vil metan have større indvirkning på klimaforandringerne end CO2.

‍

‍

‍

In day-to-day conversations, “carbon emissions” and “GHG emissions” tend to mean the same thing, i.e., gas emissions driving climate change. It is common to use the term “CO2eq emissions” (carbon dioxide equivalent) to make up for the warming potential variations between greenhouse gases (GHGs).

Hvad er et CO2-fodaftryk for en virksomhed

Definition af CO2-fodaftryk: „Alle direkte og indirekte drivhusgasemissioner forbundet med et bestemt produkt eller en bestemt aktivitet.“

‍

Direkte emissioner Det kan f.eks. være forbrænding af brændstoffer til virksomhedens maskiner eller brug af elektricitet fra kul eller naturgas.

Indirekte emissioner henviser til alle emissioner fra aktiver, der ikke ejes af virksomheden. De omfatter f.eks. udledninger fra medarbejdere, der brænder benzin af for at køre eller flyve for at deltage i et forretningsmøde, fra forsendelse af varer eller fra virksomhedens udtjente produkter.

‍

Virksomheders CO2-aftryk er opdelt i 3 kategorier, kaldet scopes, som repræsenterer graden af direkte og indirekte udledninger. Scope 1 svarer til de mest direkte udledninger, mens Scope 3 fokuserer på indirekte udledninger. De fleste virksomheders CO2-udledning falder i kategorien Scope 3.

‍

Hvordan kan virksomheder måle deres kulstofemissioner

Flere og flere virksomheder er forpligtet til at måle deres kulstofemissioner og rapportere om deres klimapåvirkninger. Virksomheder skal oplyse deres kulstofaftryk, hvad enten det er fordi de skal overholde klimaregler som f.eks. CSRD (for virksomheder, der opererer inden for EU) eller for at imødekomme kundernes og investorernes forventninger.

‍

For at måle kulstofemissioner og beregne dets CO2-aftryk skal en virksomhed følge en etableret protokol for at sikre nøjagtigheden af disse beregninger. GHG-protokollen er anerkendt som en international standard for måling og kategorisering af virksomheders CO2-udledning, fra SMV'er til verdens største virksomheder og offentlige organisationer.

‍

Heldigvis bliver teknologier og metoder til måling af kulstofemissioner i hele virksomhedernes forsyningskæder og drift lettere at bruge og implementere. Det betyder, at beregning af en virksomheds CO2-fodaftryk nu kan være en let implementeret proces.

‍

3 trin til beregning af en virksomheds CO2-fodaftryk

Enhver virksomhed kan beregne sit CO2-fodaftryk, lige fra en lille nystartet virksomhed til et multinationalt selskab. At være bevidst om og vise bevidsthed om klimapåvirkningen af den ene eller anden aktivitet er afgørende for at mindske fremtidige klimarisici, implementere en effektiv CO2-reduktionsstrategi, tiltrække nye talenter og investorer og forblive konkurrencedygtig. Følg disse 3 trin for at beregne en virksomheds CO2-fodaftryk:

‍

1. Skab Bevidsthed (dvs. forstå jargonen i CO"-regnskabet). Undersøgelser vise, at virksomheder, hvis bestyrelser og medarbejdere gennemfører et kort træningsprogram om bæredygtighed er mere tilbøjelige til at opnå positive resultater med hensyn til miljøaktiviteter. Start med at lære det grundlæggende på Coolset Akademi.
   ‍
2. Indsaml data (f.eks. elregninger, rejseudgifter, leverandørfakturaer osv.) Jo flere data en virksomhed har om sine forretningsaktiviteter, jo mere præcist bliver dens CO2-aftryk. Da de fleste CO2-emissioner falder ind under Scope 3 (indirekte emissioner), skal virksomheder indsamle så mange data som muligt for at spore disse CO2-emissioner.
   ‍
3. Find den rigtige CO2-fodaftryksberegner. Når der er indsamlet nok aktivitets- og udgiftsdata, skal virksomhederne beregne den tilhørende CO2-udledning. Da det er en kompleks og dynamisk proces, er der udviklet beregnere, som tager arbejdet ud af hænderne på virksomhederne og sikrer gennemsigtighed og nøjagtighed. CO2-fodaftryksberegner giver virksomheder mulighed for at forstå, hvor deres udledninger kommer fra, og identificere hotspots for udledninger, før de udformer en effektiv strategi for CO2-reduktion. CO2-foraftrykberegnere findes i alle former for at imødekomme virksomhedernes behov, fra SMV'er til store virksomheder og offentlige organisationer.
   ‍

‍

Sådan beregner du din virksomheds CO2-fodaftryk automatisk

Virksomheder, der beslutter at ansætte en bæredygtighedskonsulent, venter normalt mellem 6 og 8 måneder på at få pålidelige og nøjagtige resultater via e-mail og Excel-ark, der ofte ikke stemmer overens. Forhåbentlig er der bedre alternativer: kulstofregnskabs industrien er vokset hurtigt de sidste par år, og nye innovative teknologier er ved at blive introduceret. Fordi hurtigt voksende SMV'er ikke har råd til at bruge deres tid på at udfylde endeløse Excel-regneark, udføre manuelle beregninger og rense forkerte datasæt, skal deres CO2-regnskabsværktøjer være fleksible og skalerbare.

Måling af emissioner er nu et spørgsmål om uger eller endda dage, afhængigt af virksomhedens størrelse. Implementering af denne metode med lav indsats vil påvirke virksomhedens vækst betydeligt og vise potentielle investorer og kandidater et rapporteret bevis på engagement i bæredygtighed.

‍

1. Find automatiseret kulstofregnskabssoftware skræddersyet til dine behov. Vi kan hjælpe dig med det.
   ‍
2. Saml dine økonomiske data og importer dem til softwaren. Kulstofspecialister klassificerer dine transaktioner og måler deres relaterede emissioner.
   ‍
3. Om få dage eller uger har du adgang til alle dine emissioner, klassificeret i kategorier og fra scope 1 til 3. Du kan nu oprette en reduktionsplan.
   ‍

Coolset giver hurtigt voksende SMV'er en alt-i-en dekarboniseringsplatform til at måle deres kulstofemissioner, analysere deres CO2-fodaftryk og identificere emissionshotspotts. Derfra kan virksomheder udarbejde ambitiøse reduktionsplaner ved hjælp af vores værktøjer og ressourcer.

‍

‍

Sådan reduceres en virksomheds kulstofemissioner (eller CO2-fodaftryk)

Beregning af deres CO2-fodaftryk og identifikation af kulstofemissionskilder giver virksomheder mulighed for at designe effektive CO2-reduktionsplaner. Først efter at have vurderet sine kulstofemissioner kan en virksomhed aktivt reducere sit CO2-fodaftryk. Baseret på sit CO2-fodaftryk vil en virksomhed oprette en handlingsplan og dekarbonisere sine operationer. Sådan gør du det.

4 trin til reduktion af drivhusgasemissioner for erhvervslivet

Der er 4 trin, en virksomhed kan tage for at reducere sine kulstofemissioner og forbedre sit CO2-fodaftryk til opnå netto nul. Virksomheder bør implementere dem i følgende rækkefølge:

1. Sæt et videnskabeligt baseret mål.
   ‍
2. Undgå fremtidige emissioner, når det er muligt.
   ‍
3. Reducer de nuværende emissioner, hvor det er muligt.
   ‍
4. Fjern uundgåelige emissioner ved at modregne dem.

‍

‍

Sådan sætter du et videnskabeligt baseret mål

Hvad er et videnskabeligt baseret mål? Mål for reduktion af emissioner betragtes som »videnskabeligt baserede«, hvis de er i overensstemmelse med, hvad den nyeste klimavidenskab viser som værende nødvendigt for at opfylde Paris-aftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C over det førindustrielle niveau.

‍

Organisationer som Videnskabsbaseret målinitiativ (Science-Based Target Initiative - SBTi) yder ressourcer og støtte til SMV'er over hele verden for at hjælpe dem med at opstille ambitiøse emissionsmål, kommunikere korrekt om dem og opnå konkrete resultater.

‍

Sådan undgår du fremtidige kulstofemissioner

Siden den hurtige økonomiske vækst begyndte i 1950'erne, er drivhusgasemissionerne steget kraftigt. Gang på gang, bemærker forskere i deres rapporter, at uendelig vækst er uforenelig med et netto-nul-emissionsscenarie, hvilket viser, at det næsten vil være umuligt at fjerne kulstofemissioner fuldstændigt fra økonomisk vækst. Det betyder, at for at reducere emissionerne nok til at vende klimaændringerne, skal emissioner ikke kun reduceres og kompenseres, men undgås i første omgang.

‍

‍ Hvor smertefuldt det end kan være, må nogle projekter opgives for at nå netto-nuludledning. For at få succes med at reducere sit CO2-aftryk skal virksomheder overveje ikke at deltage i sådanne eller sådanne tiltag for helt at undgå de deraf følgende CO2-emissioner. Meget CO2-intensive projekter, som ikke er afgørende for forretningen, bør undgås.

‍

Sådan reduceres de nuværende kulstofemissioner

Afhængigt af CO2-fodaftrykkets karakteristika kan reduktionsplaner ændres, så de matcher organisationens forretningsmål, sparer udgifter og reducerer CO2-udledningen. Selv om hver virksomhed kan vælge at tage forskellige skridt for at reducere udledningen langs værdikæden, er der nogle generelle forslag, som enhver virksomhed kan følge for at begynde at sænke sit CO2-fodaftryk:
‍

• at forbruge mindre energi ved at gennemføre en nøgternhedsstrategi og kun skifte til elektricitet med lavt kulstofindhold (f.eks. vedvarende energi eller atomkraft)
• Elektrificere udstyr, hvor det er muligt (f.eks. firmabiler);
• Reduktion i forbruget af kød i kollektiv catering;
• Investering i velisolerede og energieffektive bygninger
• Tilskynde til lavemissionsmobilitet (f.eks. tog, cykler, offentlig transport).

‍

For at lære mere, læs: 9 dekarboniseringsmetoder til reduktion af forsyningskædeemissioner - 2022

‍

Sådan kompenseres uundgåelige kulstofemissioner

Kritikere af CO2-kompensation argumenterer for branchens manglende gennemsigtighed og nævner muligheden for, at visse kompensationsprogrammer måske ikke fjerner så meget drivhusgas, som de hævder. Nogle CO2-kompensationsinitiativer har endda den utilsigtet konsekvens af stigende kulstofemissioner på grund af manglende erfaring og en mentalitet, der kun handler om profit.

‍

Vi hos Coolset råder SMV'er til at vælge små virksomheder, der ikke håndterer CO2-kompensation på en industriel måde, som en metode til at reducere deres CO2-fodaftryk. Succesen med CO2-kompensation ved hjælp af naturlige metoder, såsom plantning af træer, afhænger typisk af en række variabler ud over antallet af plantede træer, såsom træets art, jordens sammensætning, planteteknikken, lokalsamfundets støtte, biodiversitet osv. Derfor har vi indgået et samarbejde med Regreener, hvis CO2-kompensationsprogrammer vi varmt kan anbefale. Rewilding er også en effektiv teknik til at kompensere for dine udledninger og samtidig genoprette natur og biodiversitet.

‍

‍For at lære mere, læs: Sådan kompenseres kulstofemissioner for erhvervslivet