Hvad er EU's CSRD?

EU indfører lovgivning, der kræver, at virksomhederne rapporterer om deres ikke-finansielle bæredygtighedsoplysninger.

Direktivet om rapportering af virksomhedernes bæredygtighed (Corporate Sustainability Reporting Directive - CSRD) anses for at være en byggesten for at nå globale aftaler om bekæmpelse af klimaændringer i Parisaftalen og den EU-dækkende „Green Deal“ -strategi.

Begge disse ambitiøse, men nødvendige internationale initiativer har til mål at begrænse den globale gennemsnitlige temperaturstigning til 2 grader celsius med bestræbelser på at begrænse den til 1,5. CSRD er et middel til at nå disse mål.

Direktivet vil blive udrullet i en trinvis tilgang, hvor store virksomheder bliver berørt først. I henhold til CSRD-lovgivningen vil EU-virksomhedernes bæredygtighedsresultater være underlagt rapporteringsstandarder, der kan sammenlignes med den nuværende finansielle rapportering.

Denne nye regulering vil give andre mulighed for objektivt at vurdere en virksomheds tilstand og adfærd, sammenligne den med andre og modvirke greenwashing. EU CSRD forventes derfor at blive en værdidriver for fremadrettede virksomheder.

CSRD er en mere ambitiøs opdatering af Direktivet om ikke-finansiel rapportering (Non-Financial Reporting Directive - NFRD) som allerede på plads. Med disse krav vil EU blive den globale frontløber inden for bæredygtighedsrapportering, da kontinentet går foran med et godt eksempel.

Dette påvirker virksomhederne, fordi deres indvirkning på miljøet vil blive gjort synlig og åbent tilgængelig for alle.

Hvad er målene?

EU kom ud med den europæiske Green Dea lmed det ambitiøse mål at blive det første „netto-nul“ kontinent inden 2050. Det betyder, at de enkelte stater og virksomheder bliver nødt til at gå forrest i overgangen til en bæredygtig europæisk økonomi.

Det første delmål, der er sat på vejen mod „netto-nul“, er at stoppe stigningen i CO2-emissioner inden 2025 og reducere emissionerne med 55% indtil 2030. Hovedstrategien for at opnå dette er at omorientere kapitalstrømmen mod bæredygtig udvikling og investeringer.

Det betyder, at EU ønsker, at investeringer skal strømme mod de initiativer og virksomheder, der vil levere bæredygtige løsninger og bidrage til standsning og reduktion af CO2-ækvivalente emissioner.

‍Hvordan ændrer du retningen af kapitalstrømmen? - Gennem pålidelige og tilgængelige oplysninger.

EU har forsøgt at gøre ikke-finansielle oplysninger lettere tilgængelige og konsekvent pålidelige med flere initiativer:

• Offentliggørelsesaftaler - for investorsamfundet, der kræver rapportering om, hvordan bæredygtighedsrisiko indgår i beslutningsprocessen med hensyn til, hvor kapital skal investeres, og i ydelsen af finansiel rådgivning.
• EU-taksonomi - et klassificeringssystem til bestemmelse af, i hvilket omfang forretningsaktiviteter er bæredygtige eller ej. Dette er baseret på 4 betingelser, der skal opfyldes, før en forretningsaktivitet klassificeres som bæredygtig.
• NFRD - et krav om, at store virksomheder (500+ ansatte, omsætning på 40 mio. EUR, aktiver på 20 mio. EUR) skal indberette om deres ikke-finansielle oplysninger.

Med dette første internationale mål, der nærmer sig hurtigt, bliver det vigtigere hver dag at skabe væsentlige ændringer. De nuværende initiativer mangler imidlertid i bestræbelserne på at opnå denne ændring.

Hvorfor gennemfører EU nye regler?

Oprindeligt havde NFRD til formål at fremme åbenhed omkring virksomhedernes sociale ansvar (CSR). Mange interessenter (herunder investorer) fandt imidlertid, at dette niveau af rapporteringsstandarder var ufuldstændigt og manglede vigtige oplysninger.

Det blev angivet, at de nuværende initiativer har flere mangler, der har ført til skuffende resultater:

• Nogle virksomheder rapporterer ingen oplysninger
• Nogle virksomheder udelader relevante oplysninger
• Kompatibiliteten af de leverede oplysninger er lav
• Pålideligheden af de leverede oplysninger er lav
• Findbarheden og anvendeligheden af de leverede oplysninger er lav

Som følge af disse mangler er brugere af ikke-finansielle oplysninger ikke i stand til nøjagtigt at forudsige bæredygtighedsresultater og relaterede risici ved deres investeringer. Denne effekt var specifikt mærkbar mellem forskellige EU-medlemsstater.

Efterfølgende har det været umuligt for kapitalen at strømme til bæredygtig og inkluderende vækst og udvikling, hvilket har bremset processen med at reducere udledningen af drivhusgasser.

CSRD

EU opgraderer den nuværende forordning (NFRD) med det nye, ambitiøse og strengere CSRD, fordi overgangen til en bæredygtig økonomi sker i et for langsomt tempo.

Ved at stramme rebene forsøger EU nu ikke kun at skabe incitamenter, men også at tvinge virksomhederne til at være åbne om deres bæredygtighedsresultate

De største ændringer fra NFRD til CSRD er:

• Anvendelsesområde
• Standard
• Revision
• Digital mærkning

Med den nye CSRD-forordning forsøger EU at mindske uoverensstemmelser, øge gennemsigtigheden og fremme bæredygtig adfærd på hele kontinentet.

EU har fremhævet følgende fordele for virksomhederne af øgede krav i CSRD:

• Øget bevidsthed
• Forståelse af klimarisici og muligheder
• Oprettelse af en mere forskelligartet investorbase
• Lavere omkostninger ved kapitaltilstrømning
• Forbedring af forholdet til interessenter
• Bestyrelsens mangfoldighed

EU bakker op om dette ved at afsætte 30 % af sine udgifter til klimarelaterede projekter i de kommende år. Efterfølgende implementerer de nu CSRD-forordningen for at få de enkelte virksomheder til at indgå lignende forpligtelser.

{{brugerdefineret cta}}

Anvendelsesområdet - Hvem påvirker CSRD? Og hvornår?

CSRD har skærpet anvendelsesområdet for, hvilke virksomheder der vil blive omfattet af denne lovgivning, for at skabe en betydeligt større effekt. Dette vil resultere i en stigning i det samlede antal virksomheder, der skal overholde reglerne, fra 11.000 til mere end 50.000

Spørgsmålet om hvem og når de skal overholde kravene påvirkes af tre virksomhedsegenskaber:

• Nettoomsætning
• Værdi af de samlede aktiver
• Antal ansatte

To ud af tre karakteristika skal opfyldes eller overskrides, før organisationen skal rapportere.

Regnskabsåret 2024

Alle organisationer, der allerede er inden for den eksisterende Scope for NFRD.

Regnskabsåret 2025

Alle organisationer, der har en nettoomsætning på €50 millioner, samlede aktiver på €25 millioner og mere end 250 ansatte.

Regnskabsåret 2026

Alle børsnoterede små og mellemstore virksomheder (SMV'er).

‍Ikke-EU-virksomheder

‍Virksomheder, der har en omsætning på 150 mio. EUR og har et datterselskab inden for EU, skal overholde de samme standarder.

Standard - Hvordan bliver du kompatibel?

EU vil kræve, at virksomhederne overholder flere standarder. Det skal bemærkes her, at nogle standarder endnu ikke er fuldt ud tilgængelige. Den Europæisk standard for bæredygtighedsrapportering har offentliggjort følgende endelige udkast til rapporteringsstandarder:

1. Overordnede krav

• For første gang skal ikke-finansielle oplysninger indgå i årsrapporten
• For første gang vil ikke-finansielle oplysninger være genstand for obligatorisk revision hos en ekstern part - i første omgang vil der kun blive implementeret begrænset sikkerhed for at give markedet tid til at modnes
• Indberetningsstandarder for ikke-finansielle oplysninger vil blive gjort tilgængelige
• For første gang skal indberetningen ske i et digitalt format

2. Generel oplysning

Forvaltning

Virksomheder er forpligtet til at rapportere om organisationens ledelsesstruktur. Tænk for eksempel på gennemsigtighed, CEO til gennemsnitlig medarbejderlønforskel.

Forretningsmodel, strategi og politikker

Virksomheder opfordres til at uddybe virksomhedens forretningsmodel, strategi og politikker i forhold til bæredygtighed.

KPI'er og mål - retrospektive og fremadrettede oplysninger

Virksomhederne opfordres til at beskrive centrale præstationsindikatorer og mål i forhold til bæredygtighed.

Virksomheds- og bæredygtighedsledelse

Virksomhederne bliver bedt om at uddybe bæredygtighedsstyringens rolle i organisationen. Tænk f.eks. på spørgsmål om integration af fagfolk inden for bæredygtighed i ledelsesteamet.

Dobbelt væsentlighedsvurdering

Virksomheder skal rapportere om, hvordan virksomheden påvirker miljøet og hvordan miljøet påvirker virksomheden. (F.eks. påvirker en fiskerivirksomhed fiskebestanden i havet, og en lavere fiskebestand i havet påvirker fiskerivirksomhedens rentabilitet).

Risiko- og mulighedsstyring

Virksomheder skal beskrive risici og muligheder i forhold til bæredygtighed. Dette inkluderer klima- og økonomiske risici og muligheder.

3. Emnespecifikke oplysninger

Miljø

Taxonomiforordningen fastsætter seks miljømål

• Tilpasning til klimaændringer
• Mindskning af klimaændringer
• Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
• Overgangen til en cirkulær økonomi
• Forebyggelse og bekæmpelse af forurening
• Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

ESRS

• Klimaændringer
• Forurening
• Vand- og havressourcer
• Biodiversitet og økosystemer
• Ressourceforbrug og cirkulær økonomi

Sociale

• Egen arbejdsstyrke
• Medarbejdere i værdikæden
• Berørte samfund
• Forbrugere og slutbrugere

Forvaltning

• Sektorspecifikke standarder (43 sektorer er blevet identificeret, de specifikke standarder pr. sektor vil blive specificeret på et senere tidspunkt)
• Styring, risikostyring og kontrol
• Forretningsadfærd

Audit og digital tagging

• Revision af tredjepart
• Nøglepartner til involvering i revisionen
• Digitalt format (XHTML)

Hvorfor handle nu?

For at forberede sig på den kommende lovgivning har mange virksomheder startet deres netto-nul-rejse for at opnå bæredygtighedsledelse i dag.

Denne overvejelse sker ofte langs to akser: at få en konkurrencemæssig fordel på deres egne markeder og at skabe langsigtet værdi som en fremtidsorienteret virksomhed. Med andre ord: at opnå en fremtidssikret licens til at operere. Virksomheder, der endnu ikke har handlet, anbefales at forberede sig så hurtigt som muligt.

Disse virksomheder ønsker ikke kun at være parate til at opfylde minimumskravene, undgå bøder og reducere risikoen fra lovgivningsmæssige konsekvenser, men de ønsker også at komme foran kurven. Virksomheder, der handler for sent, står over for det faktum, at det at blive bæredygtigt er en langsigtet investering, hvor forandring ikke sker fra den ene dag til den anden.

Hvis der træffes foranstaltninger nu, vil resultaterne vise sig inden de første frister, som EU har fastsat. Når disse frister er gået, vil de virksomheder, der var for langsomme og selvtilfredse i deres beslutningstagning, blive eksponeret som uholdbare enheder.

Tværtimod vil virksomheder, der handler nu, være et spring foran konkurrenterne, høste fordelene ved deres indsats og skabe en konkurrencemæssig fordel.

Læs mere om, hvordan det at blive bæredygtigt kan gavne planeten såvel som din virksomhed, her.