Modtag ugentlige e-mail-rapporter, guider og skabeloner. Inkluderer emner fra CSRD-overholdelse, dekarboniserings-playbooks op til certificeringer og kommunikation.
Fra store koncerner til lokale virksomheder accelererer virksomheder verden over deres overgang til bæredygtighed. Fra at implementere grundlæggende »god« praksis for at skabe opmærksomhed er store virksomheder og nye SMV'er nu opmærksomme på deres ESG-score, Scope 1- og Scope 2-emissioner. Flere og flere begynder at implementere mere ambitiøse og konkrete klimatiltag.
Patagonia viser vejen ved at implementere de mest radikale løsninger for at nå netto-nul og beskytte miljøet. Et par eksempler: reklamekampagnen »Don't buy this jacket«, lukning af butikker mellem jul og nytårsaften eller endda at gøre naturen til virksomhedens første interessent.
Amazon investerer også i mindre CO2-intensive leveringsløsninger og skifter langsomt fra varebilleverancer til ladcykler, hvor det er muligt i New York.
Men på trods af alle disse anstrengelser og al denne bevidsthed undervurderer virksomheder ofte deres CO2-udledning og vil derfor sandsynligvis aldrig nå netto-nul. Faktisk udtalte Amsterdams universitet for nylig, at: „Mindst titusinder af hollandske virksomheder vil ikke nå klimamålene“. Det er meget bekymrende, da vores vindue for handling for at begrænse den globale opvarmning til 2 °C er ved at lukke. For at fremskynde overgangen til en lavemissionsøkonomi skal virksomhederne derfor være mere opmærksomme på udledninger fra deres forsyningskæder og anvende effektive metoder til at fremskynde dekarboniseringen.
Ifølge FN's Global Compact udgør Scope 3-emissioner i gennemsnit mere end 70 procent af en organisations CO2-fodaftryk, hvilket betyder, at der er et stigende pres for at integrere bæredygtighed og drive dekarbonisering i forsyningskæderne for at opnå nul.
Denne Coolset Academy-artikel vil gennemgå 9 effektive metoder til at dekarbonisere virksomhedernes forsyningskæder. At forstå disse metoder og rammer er også afgørende for SMV'er uden komplekse forsyningskæder, da de sandsynligvis vil blive udsat for pres fra kunder, der er villige til at reducere deres Scope 3-emissioner.
At engagere sig i bæredygtighed og opnå netto-nuludledning er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden, det er en langsigtet udfordring. Som med alle andre langsigtede mål betyder det, at virksomhedsledere er nødt til at opbygge den rigtige tilgang. Før vi dykker ned i de 9 dekarboniseringsmetoder til at reducere emissioner i forsyningskæden, skal vi tage os tid til at forberede os.
Her er de 3 trin, der vil gøre alle dekarboniseringer i forsyningskæden vellykkede.
Dette første skridt er nøglen til at fremskynde CO2-reduktion gennem en virksomheds forsyningskæde. Ved at forstå deres forsyningskæder kan virksomheder identificere »quick wins« for dekarbonisering, implementere de mest effektive metoder og planlægge fremad for dem, der er sværere at implementere.
Scope 3-emissioner (også kendt som emissioner i forsyningskæden) er eventuelle indirekte emissioner, der opstår i en virksomheds værdikæde, og som ikke er omfattet af scope 2. Disse emissioner skyldes virksomhedens drift, men kommer fra kilder, som den ikke ejer eller kontrollerer.
I gennemsnit kommer 70 % af organisationers udledninger fra Scope 3, hvilket betyder, at det er svært for virksomheder at forstå deres faktiske klimapåvirkning direkte. Derfor er det vigtigt at estimere Scope 3-emissioner for at opnå netto-nul-emissioner. Det hjælper med at forstå, hvor udledningen kommer fra, og identificere hotspots for CO2-udledning. Det er her, Coolset kommer ind i billedet.
Måling af ens CO2-fodaftryk og mere præcist Scope 3-emissioner kan være en hovedpine for SMV'er. Det kræver ofte en masse økonomiske og menneskelige ressourcer at gennemføre den manuelle proces med at levere alle de nødvendige data og udfylde endeløse Excel-ark.
Coolset tilbyder en selvstændig CO2-regnskabsplatform, der kræver minimalt menneskeligt input for at måle enhver virksomheds Scope 1-, 2- og 3-emissioner.
Vores datadrevne CO2-indsigter identificerer hotspots for udledning hos leverandører eller udgiftskategorier.
Når du har fået adgang til en detaljeret vurdering af din virksomheds CO2-fodaftryk, skal du sætte langsigtede og midlertidige mål, som hænger sammen med din handlingsplan for bæredygtighed.
Nogle organisationer som Science-Based Target Initiative (SBTi) producerer ressourcer til virksomheder, så de kan skabe nul-emissionsstrategier og sætte videnskabeligt baserede mål, hvilket er afgørende for at tilpasse sig Paris-aftalen og for at få dine leverandører med på rejsen mod dekarbonisering.
Hvad er et videnskabeligt baseret mål? Mål for reduktion af drivhusgasser anses for at være »videnskabeligt baserede«, hvis de er i overensstemmelse med, hvad den nyeste klimavidenskab viser, er nødvendigt for at opfylde Paris-aftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C over det førindustrielle niveau.
Din virksomhed kan påvirke sin branche: Konkurrenter ser på, hvilke leverandører du får dine produkter fra, eller hvordan det er lykkedes dig at få succes på bestemte markeder, og dine kunder sætter pris på dine værdier og er opmærksomme på din virksomheds image.
Giv dine leverandører mulighed for at drage fordel af dette spotlight. Forudsæt en vis offentlig anerkendelse, som f.eks. pressemeddelelser, reklamekampagner eller co-brandede produkter, for at opnå CO2-reduktion.
ADVARSEL: Lær hvordan du undgår utilsigtet greenwashing.
Virksomhedsledere og deres teams, der i det mindste gennemgår lidt træning i bæredygtighed, når som regel deres mål til en lavere pris, samtidig med at de udviser større troværdighed over for investorer og talenter.
Del ressourcer og træningsmaterialer med dine leverandører, og organiser dedikerede workshops for at opmuntre dem til at skabe bevidsthed.
Dine leverandører arbejder sandsynligvis i et konkurrencepræget miljø og holder øje med deres konkurrenter. Giv dem et pointsystem, der sammenligner deres præstationer med konkurrenternes på basis af kulstofemissioner. Det vil motivere dem til at implementere en dekarboniseringsplan for at forblive konkurrencedygtige.
Tilbyd økonomiske incitamenter til dine leverandører, når de når specifikke mål for emissionsreduktion. Generelt tilskynder økonomiske belønninger til en hurtigere dekarbonisering af forsyningskæden, men det kan tage tid at implementere denne metode i store forsyningskæder.
Decarbonisering er en langsigtet proces, og virksomheder når ikke netto nul-emissioner natten over. Derfor er det afgørende at give langsigtede belønninger og forsikring til dine leverandører, betinget af deres succes med dekarbonisering.
Disse kan antage mange former: direkte investeringer i leverandører, joint ventures, fordelagtige betalingsbetingelser eller forudbetalinger.
Det anbefales stærkt, at bæredygtigheds- og indkøbsteamene arbejder tæt sammen for at øge chancerne for succes med dekarbonisering. Denne metode er et perfekt udtryk for dette princip.
Indførelse af et kriterium i leverandørudvælgelsesprocessen, der vurderer leverandører ud fra deres resultater med hensyn til CO2-reduktion, giver et klart incitament til at dekarbonisere forsyningskæden. Ved at gøre denne praksis udbredt vil du ikke blot opfordre leverandørerne til at reducere deres udledning, men også sikre, at din forsyningskædes udledning falder naturligt over tid.
At kræve obligatorisk CO2-rapportering fra leverandører, selv i mangel af præstationsbaserede kontrakter, er en effektiv måde at sætte en høj standard for klimarapportering og dekarbonisering i hele branchen. Det er en effektiv teknik, som skal gøres mere generel.
Når du har estimeret CO2-fodaftrykket for dine leverandørers produkter, skal du anvende en CO2-omkostning, der straffer leverandøren, når deres produkter er kulstofintensive. Denne metode flytter ansvaret for dekarbonisering til leverandørerne og tvinger dem til at reducere deres kulstofemissioner. Det kan dog være mere udfordrende at implementere.
Leverandører opfordres til at nå deres dekarboniseringsmål eller står over for at miste deres kontrakter. Hvis de ikke opfylder dekarboniseringskravene, skal du opsige aftaler med leverandører.
Hver dekarboniseringsmetode kræver forskellige ressourcer for at blive implementeret og vil have forskellig effekt i forhold til de andre. Desuden vil indvirkningen og den lette implementering variere fra branche til branche. Det er afgørende for overgangen til netto-nuludledning i hele forsyningskæden at vide, hvilke virkemidler der skal tages i brug og hvornår.
Fordi SMV'er ikke har tid og ressourcer til at eksperimentere og finde den rigtige løftestang for dem, er der her et diagram, der viser estimater af implementeringsvenlighed og virkninger efter dekarboniseringsmetode:
For effektivt at reducere udledningen gennem deres forsyningskæder skal virksomhederne implementere dekarboniseringsmetoderne fra det grønne område så hurtigt som muligt. Vi bemærker, at de fleste af tiltagene fra dette område, »Nemmest at implementere, mest effektfuld«, er indkøbsrelaterede tiltag, hvilket minder om vigtigheden af samarbejde mellem bæredygtighed og indkøb.
Metoder som » opkvalificering« betragtes som »hurtige gevinster«, fordi de er blandt de nemmeste at implementere og opbygger bevidsthed og gennemsigtighed i hele forsyningskæden, hvilket hjælper med at opbygge et solidt fundament for fremtidig dekarbonisering.
Endelig bør virksomheder være mere opmærksomme på de metoder, der er sværere at implementere, så de kan planlægge og forudse, hvordan de vil blive implementeret i den nærmeste fremtid, da de er afgørende for at opnå nuludledning.
Ressource: