Det stigende antal virksomheder, der engagerer sig i miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige tiltag (ESG), virker meget lovende for vores fremtid - men der er stadig to store forhindringer, der skal overvindes. Denne artikel behandler de vigtigste problemer relateret til ESG og undersøger en mulig løsning.

Hvad er ESG?

ESG-investering er et almindeligt anvendt begreb til at beskrive inddragelsen af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter (ESG) i investeringsanalyser og beslutningstagning. Da brugen af dette udtryk er blevet mere og mere populært i finansielle rapporter verden over, dykker denne artikel dybere ned i ESC og vurderingskriterierne.

Betydningen af sidstnævnte er blevet fremhævet af Stanford Social Innovation Review, da de har forståelse for behovet for et nøjagtigt vurderingssystem, når det gælder ESG-investeringer.

En interessant artikel blev offentliggjort i Stanford Social Innovation Review om vigtigheden af et godt ratingsystem, når det kommer til ESG-investering.

Der er en voksende interesse for ESG-investering, da investorer søger at tilpasse deres porteføljer til deres personlige værdier.

Kort sagt dækker ESG miljømæssige aspekter ved at vurdere virksomhedernes miljøpræstationer, og sociale faktorer er inkluderet ved at evaluere forholdet mellem medarbejdere, leverandører, kunder og andre involverede aktører.

Desuden vurderes ledelsen ved at se på standarderne for virksomhedens drift. Med opmærksomheden på virksomheders sociale ansvar og sociale bæredygtighedskoncepter er investeringer i ESG vokset på verdensplan.

Sidste år var ESG-investeringerne op på næsten $650 milliarder sammenlignet med $542 milliarder og $285 milliarder i henholdsvis 2020 og 2019.

{{brugerdefineret cta}}

Vurdering af ESG-resultater

Disse tal viser ambitionen om at investere i „god“ virksomhedspraksis. Definitionen af „godt“ har imidlertid vist sig at være et relativt vagt udtryk. For at vurdere virksomhedernes ESG-resultater har investorer en tendens til at se på ESG-indekser.

Man kunne logisk set antage, at disse ESG-indekser vurderer virksomhedernes ansvarlighed og evaluerer på dem. Men de fleste af disse ratingsystemer fokuserer på en virksomheds økonomiske levedygtighed og status og vurderer, om disse ESG-faktorer kan udgøre en risiko for virksomhedens økonomiske værdi.

Så refleksioner vedrørende virksomhedens virksomhedsansvar eller miljøpåvirkning er ikke nødvendigvis inkluderet i disse ESG-indekser.

Som følge heraf kan virksomhederne få en god ESG-score, selvom de er meget forurenende, fordi ESG-vurderingen viser, at disse emissioner ikke direkte skader virksomhedens økonomiske værdi.

Et interessant eksempel er givet i Stanford Social Innovation Review. Denne artikel refererer til Philip Morris Tobacco, en schweizisk-amerikansk cigaret- og tobaksmultinational, som kom med i Dow Jones Sustainability Index (DJSI) of North America, som er et af de markedsindekser, der sporer virksomheder, der klarer sig godt på ESG-præstationer.

Dette rejser spørgsmålet, hvordan et tobaksfirma, der producerer et produkt, der både er vanedannende og forårsager kræft, nogensinde kan betragtes som bæredygtigt og får lov til at deltage i DJSI?

Hovedårsagen til dette er, at DJSI mangler et stærkt ratingsystem, der tager højde for alle ESG-faktorer.

Kun nogle få kriterier af ESG-faktorerne vurderes, og de omfatter derfor primært, om en virksomhed er i stand til at styre sine udledninger godt for at forhindre skade på deres økonomiske værdi. Dette illustrerer et vigtigt problem med vurderingen af ESG.

Et andet problem med ESG-indeksene er de individuelle vægte, der tildeles hver ESG-faktor. Tag for eksempel Coca Cola, en virksomhed, der har fået høje ESG-scorer. Coca Cola rangerer højt på corporate governance og deres udledning af drivhusgasser.

Imidlertid er deres kerneprodukt vanedannende og kan forårsage sygdomme som diabetes og fedme, sygdomme der alene koster USA over 300 milliarder dollars om året.

Så hvordan kunne Coca Cola få høje ESG-scoringer fra de førende indekser? Hovedårsagen er den subjektive karakter af de vægte, der er tildelt hver ESG-faktor.

Den endelige ESG-performance-score er en samlet værdi af alle individuelle faktorer, som har fået tildelt individuelle vægte. Baseret på denne tilgang kan negative scorer nemt blive »opvejet« af positive ESG-faktorscorer, hvilket resulterer i en samlet god ESG-performance.

Afslutningsvis lyder ideen om et ESG-ratingsystem lovende i teorien, da det involverer vigtige aspekter i beslutningstagning og investeringsanalyser. Når man ser på den nuværende gennemførelse og vurdering af dette ESG-ratingsystem på verdensplan, er der imidlertid kommet flere problemer frem. Derfor er behovet for et universelt ratingsystem og vurderingsværktøj stort.

Ansvarlighed

At virksomheder forpligter sig til ESG er et skridt i den rigtige retning, men der er stadig mange forhindringer, der skal overvindes. De forpligtelser, der er indgået indtil nu, har kun givet få resultater, og der er endnu ikke realiseret nogen konkrete handlinger i forbindelse med ESG.

Spørgsmålet om, hvordan vi holder virksomhederne ansvarlige, forbliver. I en artikel udgivet af Harvard forretningsanmeldelse drøftes der tre hovedmekanismer for ansvarlighed ,for at sikre, at disse ESG-bestræbelser bliver mere reelle.

1) Virksomheder bør forpligtes til offentligt at rapportere om deres sociale og miljømæssige indvirkning med klare, standardiserede og letforståelige målinger; som for nylig foreslået af SEC i USA. Dette vil føre til mere pålidelige resultater, og der kan foretages mere gyldige sammenligninger mellem virksomheder.

2) Forbrugere, medarbejdere og investorer har alle en rolle at spille i forhold til at holde virksomheder ansvarlige. Disse interessenter har hver især deres egne ønsker og krav, som skal tages i betragtning for at give et komplet overblik.

3) Virksomheder, der vil forbedre deres bæredygtighed, sociale ansvar og inklusivitet, bør overveje at blive certificeret som benefit corporations.  For at blive certificeret som en sådan benefit corporation skal virksomheden eksplicit inkludere offentlige goder i deres balancerende overskud.

Virksomhedernes ansvarlighed vil øges betydeligt, hvis SEC beslutter at gennemføre forslaget om at kræve, at virksomhederne rapporterer deres miljøpåvirkning. Agenturet har givet offentligheden 60 dage til at kommentere forslaget. Hvis forslaget bliver godkendt, vil det ændre forretningsgangen fuldstændigt.

For at lære flere detaljer om dette forslag, den forventede offentlige konsensus og konsekvenser, læs mere her.

Løsninger

Afslutningsvis kan langt de fleste virksomheder godt lide at hævde, at de sigter mod at nå miljømæssige og sociale mål, men i virkeligheden gør de ringe eller ingen fremskridt. Denne kløft med virkeligheden skal offentliggøres, ellers kan virksomheder på anden måde fortsætte med at fremsætte falske påstande og uopfyldte løfter.

At skabe mere gennemsigtighed gennem et langt mere omfattende og logisk vurderingssystem kan være et første skridt til at afsløre, hvor godt en virksomhed virkelig klarer sig med hensyn til ESG-indsats.

Kombinationen af ansvarlighed gennem obligatorisk rapportering og mere specifikke vurderingssystemer vil sandsynligvis gøre det muligt for ESG-tendensen at blive langt mere vellykket og virkningsfuld.