At afkode ESG er som at prøve at finde den rigtige frekvens på en gammel radio - det handler om at finde klarhed i et hav af statisk støj.

Når EU presser på med bæredygtighedsstandarder i rekordfart, og virksomheder kæmper for at præsentere sig som de grønne organisationer, alle ønsker, de skal være, er det let at miste overblikket over, hvor man skal starte.

At forstå, hvordan ESG-målinger, (Environmental, Social and Governance) passer ind i alt dette, kan være en uoverskuelig opgave, selv for de mest erfarne specialister. Frygt ikke - denne guide hjælper dig med at komme i gang.

Er du ansvarlig for at bringe bæredygtighed ind i din organisation, eller vil du gerne forstå, hvordan ESG kan være en katalysator for forandring? Denne guide i seks trin hjælper dig på vej:

1. Sæt dit bæredygtighedsteam sammen

Med et stigende antal virksomheder, der erkender, at bæredygtighed er mere end smart markedsføring, er der et stadigt voksende behov for dygtige personer til at gå forrest.

Det er også her, du skal starte. Start med følgende spørgsmål: Ansætter du internt, og hvor stort skal teamet være?

In-house vs. ekstern ansættelse

Der er mange ting at overveje, når man skal vælge medlemmer til sit bæredygtighedsteam. Vi opsummerer afvejningerne i tabellen nedenfor:

I sidste ende afhænger beslutningen om, hvem der skal lede dit bæredygtighedsinitiativ, i høj grad af din virksomheds eksisterende personale. Den perfekte kandidat er måske allerede ansat gennem et årti, eller det kan være et eksternt talent, der venter spændt på, at du slår et job op.

‍

Hvor stort skal dit bæredygtighedsteam være?

Beslutningen om teamets størrelse og omfanget af det interne arbejde afhænger af din virksomheds størrelse og din præference for intern håndtering af opgaver.

Dit team skal have en solid forståelse af ESG-principper og deres relevans for din virksomhed, da deres rolle omfatter lancering, styring og videreførelse af alle ESG-fokuserede initiativer.

I betragtning af ESG-landskabets dynamiske og udfordrende karakter er det vigtigt at danne et velstruktureret team. Som en generel retningslinje foreslår vi følgende teamstørrelser:

‍

Disse foreslåede teamstørrelser er baseret på antagelsen om, at bæredygtighedsteams vil blive støttet af de rette værktøjer og software til at indsamle, analysere og rapportere ESG-data. .

Sammenlign det med en revisor, der arbejder med regnskabssoftware, eller en designer, der bruger designprogrammer - jobbet ville være uoverkommeligt uden disse værktøjer.

Oprettelsen af dette team etablerer et centralt punkt for al  ESG-rapportering  i virksomheden, der dækker både interne og eksterne aspekter. Deres dedikerede fokus på ESG-forhold vil sikre, at disse vigtige spørgsmål kommunikeres og håndteres effektivt.

Dette initiativ styrker ikke kun betydningen af ESG i vores virksomhedskultur, men viser også jeres engagement i ansvarlig forretningspraksis.

2. Vurdere det politiske landskab og etablere rammer

Når du har oprettet et team til dine ESG-strategier, er næste skridt at gennemgå relevante ESG-relaterede politikker, som din virksomhed er forpligtet til at rapportere om.

Deltag i diskussioner med branchekolleger og foretag online research for at få en omfattende forståelse. Her er nogle af de vigtigste politikker og rammer, hver med en kort forklaring:

Nøglepolitikker

Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD): CSRD er et EU-direktiv, der kræver, at store virksomheder videregiver oplysninger om, hvordan de opererer og håndterer ESG-udfordringer.

Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDD): Dette EU-direktiv giver virksomhederne mandat til at identificere, forebygge, afbøde og redegøre for negative virkninger af deres aktiviteter på menneskerettighederne og miljøet.

Work-Related Mobility (WPM): En politik, der fokuserer på at mindske miljøpåvirkningen af arbejdsrelaterede rejser og pendling.

Dette EU-direktiv pålægger virksomheder at identificere, forebygge, afbøde og redegøre for negative indvirkninger af deres aktiviteter på menneskerettigheder og miljø. Inden for ESG er det vigtigt at skelne mellem lovpligtige politikker og (frivillige) rammer. Politikker er obligatoriske standarder, som virksomheder skal overholde, ofte fastsat af statslige eller regulerende organer.

På den anden side er rammer bredt anerkendte retningslinjer, der hjælper organisationer med at strukturere og offentliggøre deres bæredygtighedsindsats på en mere omfattende og standardiseret måde.

Nøglerammer

Global Reporting Initiative (GRI): GRI er en international uafhængig standardiseringsorganisation, der hjælper virksomheder, regeringer og andre organisationer med at forstå og kommunikere deres indvirkning på emner som klima forandring, menneskerettigheder og korruption.

Sustainability Accounting Standards Board (SASB): En non-profit organisation, der sætter standarder for at guide virksomhedernes offentliggørelse af økonomisk væsentlig bæredygtighedsinformation til deres investorer.

Environmental Sustainability Reporting Standards (ESRS): Obligatorisk for virksomheder, der rapporterer under CSRD. ESRS er standarder, der giver vejledning i rapportering af oplysninger om miljømæssig bæredygtighed, herunder påvirkninger, risici og ledelsesaktivitet

Sustainable Development Goals (SDG'er): En samling af 17 indbyrdes forbundne globale mål, der er designet til at være en »plan for at opnå en bedre og mere bæredygtig fremtid for alle«, som blev fastsat i 2015 af FN's generalforsamling.

Ved at forstå og tilpasse sig disse politikker og rammer kan din virksomhed effektivt måle og rapportere om ESG-faktorer og vise sit engagement i bæredygtighed og ansvarlig ledelse.

{{brugerdefineret cta}}

3. Indsaml ESG-data på tværs af din virksomhed

Når dit ESG-team har sat sig ind i de relevante politikker og rammer, er næste skridt at begynde at indsamle data på tværs af forskellige facetter af din virksomhed.

Denne fase er afgørende for en nøjagtig vurdering af virksomhedens nuværende ESG-resultater og for at fastlægge en baseline for fremtidige forbedringer. Sådan gør du det:

Identificer vigtige datapunkter: Start med at identificere, hvilke datapunkter der er relevante for de ESG-emner, der er skitseret i politikkerne og rammerne. Dette kan variere fra energiforbrug og kulstofemissioner til medarbejdermangfoldighed og praksis i forsyningskæden.

Samarbejde på tværs af afdelinge: Arbejd tæt sammen med forskellige afdelinger i din virksomhed for at indsamle omfattende data. HR kan f.eks. give oplysninger om sociale aspekter som mangfoldighed i arbejdsstyrken og arbejdspraksis, mens driftsteamet kan bidrage med data om miljøpåvirkninger.

Brug teknologi: Implementering af den rigtige teknologi er afgørende for effektiv dataindsamling og -styring. Overvej ESG-rapporteringssoftware eller CO2-regnskabsværktøjer, der kan hjælpe med at spore, lagre og analysere ESG-data.

Etabler rapporteringsrutiner: Udvikl en rutine eller tidsplan for regelmæssig dataindsamling. For de fleste standarder og rammer bør dette ske årligt. Det sikrer, at data er opdaterede og afspejler løbende ændringer og forbedringer i din ESG-praksis.

Verifikation af data: Sørg for, at de indsamlede data er nøjagtige og pålidelige. Det kan indebære interne revisioner eller tredjepartsverifikation, især for data, der skal rapporteres eksternt eller bruges i compliance-rapporter.

Indsamling af omfattende og nøjagtige data på tværs af din virksomhed er afgørende for en meningsfuld ESG-vurdering.

Disse data udgør rygraden i dine ESG-rapporterings- og forbedringsstrategier, hjælper med at tilpasse din virksomheds drift til bæredygtig praksis og demonstrerer dit engagement i ansvarlig virksomhedsledelse.

4. Skriv din årsrapport

Det er her, det hele kommer sammen: Når du har dine ESG-data, er det tid til at skrive din årsrapport.

Det vil danne grundlag for den måde, hvorpå din virksomhed kommunikerer sine strategier og tilpasninger til eksisterende rammer til interne og eksterne interessenter. Følgende trin hjælper dig med at komme i gang:

Undersøg tendenser og mønstre: Det første trin i skrivningen er at dykke dybt ned i de data, du har indsamlet, og undersøge tendenser og mønstre.

Denne analyse er mere end bare talbehandling; det handler om at afdække den historie, dine data fortæller om, hvordan din virksomheds handlinger stemmer overens med ESG-mål og -målsætninger. Nogle former for analyse omfatter:

Langsgående analyse: Se på data over tid for at forstå, hvordan din ESG-præstation har udviklet sig. Det kan afsløre tendenser som f.eks. en stabil reduktion i CO2-udledningen eller forbedringer i arbejdsstyrkens mangfoldighed.

Tværgående sammenligning: Sammenlign forskellige områder af din virksomhed, f.eks. afdelinger eller lokationer, for at identificere bedste praksis og områder, der kræver mere opmærksomhed.

Korrelationsanalyse: Undersøg, hvordan forskellige ESG-aspekter hænger sammen med virksomhedens resultater. Undersøg f.eks. om bæredygtig praksis har påvirket medarbejdertilfredshed, kundeloyalitet eller økonomiske resultater.

Benchmarking i forhold til mål: Mål dine data i forhold til de specifikke ESG-mål, som din virksomhed har sat. Er du på vej til at opfylde disse mål, eller kræver visse områder mere fokus?

Ekstern benchmarking: Sammenlign dine resultater med branchens gennemsnit eller konkurrenter. Denne sammenhæng kan hjælpe med at vurdere din virksomheds relative ydeevne og identificere konkurrencefordele eller områder, der kan forbedres.

Eksempler på fremragende bæredygtighedsrapporter inkluderer rapporter fra følgende virksomheder:

• LEGO
• Ikea
• ERM
• EDP
• Novartis

5. Fastlægge en langsigtet ESG-strategi

Analyse og rapportering er én ting. udvikling af en langsigtet ESG-strategi er en anden. Din strategi skal være informeret af den indsigt, der er indsamlet fra din dataanalyse, og bør skitsere klare handlingsbare trin for at forbedre ESG-ydeevnen.

Strategien skal integreres i den overordnede forretningsstrategi og sikre, at ESG-overvejelser er en del af enhver forretningsbeslutning.

ESG-strategien bør også omfatte fastsættelse af mål for forbedringer, skitsering af initiativer og programmer til at nå disse mål og tildeling af klare ansvarsområder i organisationen.

Det er vigtigt at sikre, at strategien er dynamisk og fleksibel, så den kan justeres, når der opstår nye oplysninger og muligheder. Effektiv kommunikation af denne strategi internt er afgørende for at få opbakning og sikre, at alle i organisationen forstår deres rolle i at nå ESG-målene.

6. Gentag trin 2-5 i de efterfølgende år for at spore fremskridt og forbedre strategien

ESG er en løbende proces, som kræver kontinuerlig opmærksomhed og forbedring. Hvert år bør du genbesøge trinnene med gennemgang af politikken, dataindsamling, dataanalyse og strategiformulering.

Denne iterative proces giver dig mulighed for at være på forkant med skiftende interessenters forventninger, lovgivningsmæssige landskaber og branchens bedste praksis.

Ved at gentage disse trin kan du måle dine fremskridt i forhold til dine KPI'er, identificere nye udfordringer og muligheder og forfine din strategi i overensstemmelse hermed.

Kontinuerlig forbedring af din ESG-præstation handler ikke kun om at opfylde eksterne forventninger, men også om at skabe langsigtet værdi og modstandsdygtighed for din virksomhed.
‍

God fornøjelse med rapporteringen!

‍